tirsdag den 15. oktober 2013

Fødselsdag






















For 14 dage siden fyldte jeg så endelig år - og hele 29 af slagsen. Fødselsdagsfejringen varede en 8 dages tid, hvilket vel egentlig er helt okay, når man skal vente et år på den næste. Jeg havde i hvert fald nogle fantastiske dage i dejligt selskab, med lækker mad og skønne, skønne gaver. TAK.

Inden "min rigtige fødselsdag" havde jeg haft min søde familie og svigerfamilie til brunch. En rigtig hyggelig formiddag, selvfølgelig med aaaalt for meget mad, hvor det især glædede mig, at mine 3 bedsteforældre havde taget turen til Valby. Jeg fik en masse fine gaver - bl.a. støvler, en Second Female strik"vest", Designletterskopper, det lækreste bløde tørklæde, blomster, Blogbogen af Julia Lahme (ja, den skal jeg snart have tygget mig igennem), et fad fra Royal Copenhagen og meget mere. Der var selvfølgelig også gaver til lille N fra mormor og morfar samt faster.

D. 1. oktober havde yndlingsmanden planlagt en über dejlig fødselsdag. Han stod op og lavede morgenmad til os alle 3. Mens han var på arbejde et par timer, hyggede lille N og jeg i gården i det skønne vejr. Han kom hjem med blomster, og derefter tog vi ud for at finde min gave; en ny cykel med barnestol. Jubii... Lille N & jeg ELSKER den allerede. Om aftenen havde han reserveret bord på Sticks'n'Sushi Tivoli Hotel, hvor maven blev forkælet med den lækreste sushi. Aftenen sluttede hjemme på sofaen med et par af de grønne.

Dagene efter gik med venindehygge, flere gaver, cafébesøg og ugen efter, var vores søde overboere til middag; vietnamesiske forårsruller og othellolagkage. MUMS.

Behøver jeg sige, at jeg er fan af fødselsdag!


1 kommentar:

  1. Ingen; så ærgerligt, at vi ikke kunne være dér - især når I alligevel slet ikke kunne spise al den lækre mad. ;) Vi glæder os til at se jer på lørdag.

    SvarSlet